Søren Jessen har begået en fin og finurlig fortælling om alt det uvirkelige, der gør det hele til at holde ud.
StandArt.
En tankevækkende og underholdende roman, der i sin slutning undlader at få sin egen uendelighedsarkitektur til at bryde sammen. Det er fint gjort.
Jyllands-Posten.
Søren Jessen er en både sympatisk og sikker rejsefører.
Politiken.
Veloplagt. [...] Romanen levet i allerhøjeste grad op til sin titel, for bedst som man tror, at man har fået færten, foretager handlingen et krumspring, og man er atter på bar bund. Mens handlingen vrider og snor sig i læserens hænder, bliver man med en fabulerende stil ført ind i Jessens tankeeksperimenter.
Jydske Vestkysten.
[...] er fortsat utrolig god til at fabulere på det mest kringlede om sådan noget som tid og rum og de sorte huller i den menneskelige bevidsthed.
Weekendavisen
Overrumplende - hele tiden.
Horsens Folkeblad.
Romanen er både en roman om den kunstneriske skabelsesproces, en spændingsroman om forfølgelse og angst, og en psykologisk afdækning af en kvindelig kunstners vej ud af krisen. Kompleksiteten, det stramme sprog og de overraskende indfald gør Jessens roman særdeles fængende og tankevækkende.
[...] Krumspring [er] guf for den læser, der ønsker udfordringer og kunstnerisk vovemod.
Kristeligt Dagblad.
Krumspring er en udfordring, der er voldsomt fascinerende og en kende frustrerende, men det er en af de bøger, man ikke sådan glemmer.
Kalundborg Folkeblad.
Det er en meget flot skrevet roman, der er elementært spændende og med et flot samspil mellem de gennemgående surrealistiske illustrationer og en klar og overbevisende tekst. En godbid for yndere af ny prosa med mindelser om fx Paul Auster og hjemlige Simon Fruelund.
Lektørudtalelse - IBC.