Han kiggede ikke nærmere på papiret, men lagde det på gulvet foran sig med den helt hvide bagside opad og skubbede det derefter langsomt ind mod storetåen. Den hvide kant forsvandt ind under tåen, men han skubbede det endnu længere ind, og der hvor papiret normalt skulle have stødt mod tåen - lige præcis i punktet, hvor huden og gulvet mødtes - var der ingen modstand. Den hvide flade fortsatte længere ind under tåen. Ind under den forreste trædeflade, under svangen, hælen, og ud igen bagved. Han rykkede lidt i papiret. Frem og tilbage. Ingen modstand. Han flyttede sin anden fod hen på papiret og sad nu på hug med begge fødder oven på papiret. Så rykkede han igen i det hvide ark. "Fandens," hviskede han og bed sig i læben. Der var ingen tvivl. Han svævede nogle få millimeter over gulvet.
Zambesi blev tildelt Debutantprisen 2000. I 2001 udkom den i Frankrig på forlaget Gaïa Editions. Se den franske forside
her