Livshacket
"En god historie med noget på hjerte".
Damian Arguimbau - WeekendAvisen
Damian Arguimbau - WeekendAvisen
Singer mangler kun et ting, før han for alvor kan overtage verden. Han er nødt til at finde Slutstenen: det sidste sikre skjulested for regeringslederne fra hele verden. Og han er faretruende tæt på. Kosanski og hendes mænd udtænker en plan for at stoppe ham, men den er yderst risikabel, og hvis den fejler, er alt tabt. Samtidig arbejder Vetlar intenst på at neutralisere Dødshacket. Hele menneskehedens fremtid står på spil, men måske er det allerede for sent?
Uddrag:
Medierne bragte flere og flere historier om voksende mistillid til robotter blandt almindelige mennesker. Et begyndende kaos var lige så stille ved at snige sig ind i gadebilledet, en uro sitrede gennem befolkningen, og Erton kunne ikke lade være med at kæde det sammen med Den lyse nat. Den var på vej. Det var der ingen tvivl om.
Anmeldelse (udpluk):
Søren Jessens roman er en ægte science fiction-roman, fordi historien sætter gang i mange tanker om, hvordan vi selv synes, at
vores fremtid skal se ud. Ville vi selv være glade for at leve i et samfund som det, Erton befinder sig i? Og er den løsning, som Erton og hans venner foreslår, den rigtige? Jessen har en formidabel evne til at vise, hvordan samfundet hænger sammen, på en let og logisk måde. Der er ingen lange tekniske forklaringer eller steder, hvor han fortaber sig i nørdede spekulationer. Det, der er vigtigt for handlingen, er naturligt med i historien, og så kan man selv tænke sig til resten. Det er virkelig godt gået. Samtidig har Jessen et godt tag på karaktererne i bogen, og man kommer som læser hurtigt til at holde af hovedpersonerne. Og så er det skønt at læse en historie, der foregår i en ikke alt for fjern fremtid, hvor klimaændringer eller zombievirusser ikke har gjort kål på verden. Det blå blod er derfor også en trilogi for dem, der ikke er vilde med science fiction, men bare godt kan lide en god historie med noget på hjerte.
WeekendAvisen