Piloten fra lynghavet
Uddrag:
Lad mig fortælle om en dreng og en pige, der kom fra middelalderen og havnede midt i en moderne storby.
Efter den store katastrofe brød de store byer sammen, og folk blev spredt ud over landet. Livet var hårdt derude. Afgrøderne visnede under det stadig varmere klima, husdyrene døde, skove brændte ned til grunden, og folk sultede. Med tiden glemte de alt om de store byer, de engang havde boet i. Byerne fandtes efterhånden kun som fantasifulde, sagnomspundne steder i historiefortællernes historier. Middelalderens mørke havde sænket sig over landet.
Men skjult bag bjergene og den bestrålede dal langt mod øst lå der stadig en enkelt elektrisk by ved navn Stella, som betyder stjerne. Her var der lys og mad og biler i gaderne, højhuse, fjernsyn og alle mulige andre moderne bekvemmeligheder. Men selv her var der problemer. Det var svært at skaffe energi nok til at drive så stor en by. Det blev ikke bedre af, at en gruppe oprørere saboterede det enorme, nyopførte kraftvæk i et forsøg på at vælte dem, der sad på magten, af tronen, for lederen af byen var tydeligvis blevet splittergal. Han tænkte ikke længere på byens og beboernes ve og vel, men havde fået storhedsvanvid og lagde planer om, at byen skulle brede sig ud over hele landet og underlægge sig alle de små bysamfund rundt omkring.
Der var også andre problemer. Havet steg og opslugte gradvist byen. Millioner af mennesker måtte evakueres, og en ny by blev opført vest for bjergene. Den fik navnet Stella Nova – den nye stjerne – og det var her, drengen og pigen forsøgte at begå sig i en moderne storbys vrimmel.
Deres eneste ven i byen hed Solar, men han var samtidig kaptajn i den frygtede lysgarde, som prøvede at finde og dræbe drengen og pigen. Solar var i virkeligheden hemmelig agent for den gruppe oprørere, der i sin tid saboterede kraftværket i Stella. Gruppen skjulte sig for lysgarden i de vidtstrakte skove uden for byen. Drengen og pigen var også en del af oprørsgruppen. De havde en enkel mission. De skulle sørge for at få ødelagt den støjsender, der forhindrede oprørerne uden for byen i at få radiokontakt med de få skjulte oprører – også kaldet den sovende gruppe – der stadig befandt sig inde i Stella Nova. Men den opgave skulle vise sig ikke at være helt så enkel, som den lød. Slet ikke.
Åh ja, forresten. Drengen hed Been og pigen hed Gali.
Lad mig fortælle om en dreng og en pige, der kom fra middelalderen og havnede midt i en moderne storby.
Efter den store katastrofe brød de store byer sammen, og folk blev spredt ud over landet. Livet var hårdt derude. Afgrøderne visnede under det stadig varmere klima, husdyrene døde, skove brændte ned til grunden, og folk sultede. Med tiden glemte de alt om de store byer, de engang havde boet i. Byerne fandtes efterhånden kun som fantasifulde, sagnomspundne steder i historiefortællernes historier. Middelalderens mørke havde sænket sig over landet.
Men skjult bag bjergene og den bestrålede dal langt mod øst lå der stadig en enkelt elektrisk by ved navn Stella, som betyder stjerne. Her var der lys og mad og biler i gaderne, højhuse, fjernsyn og alle mulige andre moderne bekvemmeligheder. Men selv her var der problemer. Det var svært at skaffe energi nok til at drive så stor en by. Det blev ikke bedre af, at en gruppe oprørere saboterede det enorme, nyopførte kraftvæk i et forsøg på at vælte dem, der sad på magten, af tronen, for lederen af byen var tydeligvis blevet splittergal. Han tænkte ikke længere på byens og beboernes ve og vel, men havde fået storhedsvanvid og lagde planer om, at byen skulle brede sig ud over hele landet og underlægge sig alle de små bysamfund rundt omkring.
Der var også andre problemer. Havet steg og opslugte gradvist byen. Millioner af mennesker måtte evakueres, og en ny by blev opført vest for bjergene. Den fik navnet Stella Nova – den nye stjerne – og det var her, drengen og pigen forsøgte at begå sig i en moderne storbys vrimmel.
Deres eneste ven i byen hed Solar, men han var samtidig kaptajn i den frygtede lysgarde, som prøvede at finde og dræbe drengen og pigen. Solar var i virkeligheden hemmelig agent for den gruppe oprørere, der i sin tid saboterede kraftværket i Stella. Gruppen skjulte sig for lysgarden i de vidtstrakte skove uden for byen. Drengen og pigen var også en del af oprørsgruppen. De havde en enkel mission. De skulle sørge for at få ødelagt den støjsender, der forhindrede oprørerne uden for byen i at få radiokontakt med de få skjulte oprører – også kaldet den sovende gruppe – der stadig befandt sig inde i Stella Nova. Men den opgave skulle vise sig ikke at være helt så enkel, som den lød. Slet ikke.
Åh ja, forresten. Drengen hed Been og pigen hed Gali.
Anmeldelser:
Det er tredje og sidste bind i serien om Fortælleren, og Søren Jessen viser endnu en gang, at han selv er en ganske udmærket én af slagsen.
En god afslutning på en vellykket fortælling.
Lektørudtalelse
Den tredie og sidste bor er seriens allerbedste! ... syrede og sjove detaljer ... kan anbefales!
DR - Troldspejlet
Det er tredje og sidste bind i serien om Fortælleren, og Søren Jessen viser endnu en gang, at han selv er en ganske udmærket én af slagsen.
En god afslutning på en vellykket fortælling.
Lektørudtalelse
Den tredie og sidste bor er seriens allerbedste! ... syrede og sjove detaljer ... kan anbefales!
DR - Troldspejlet